Lux

Jeg avler Lux og har gjort det siden 1996, hvor jeg købte 2 hunner af Jørn List Kristensen, som egentlig var til mine børn.

Jeg har haft stor held med min avl alle årene. Jeg har vundet racepokalen 9 gange, 98, 99, 00, 02, 03, 05, 06, 07 og 08

Jeg har haft en gruppevinder på LU99 og har fremavlscenter siden 2000.

Som bedste resultater, har jeg haft 2 stk. 96 point kaniner og 4 stk. 95,5 point.

Jeg har vundet guld i DM i Double sammen med Bent Jensen i 2000.

Jeg har vundet guld i K20 sammen med resten af Ringkøbing Kredsen (Jeg fik 2 medaljer) i 2009.

Jeg har vundet guld 3 gange i Årets Hun konkurrencen.

Jeg har vundet Amstmesterskabet i Ringkøbing Kredsen 5 gange.

Jeg har haft 4 Best in Show.

Til LU09 afhændede jeg 13 Lux til Danmark, Norge og Sverige, da vi har for mange kaniner i forhold til den tid vi har tilrådighed. Så nu vil jeg koncentrere mig om Hotot'erne

 

Beskrivelse af Lux-kaninen:

Lux er i kategorien lille race. det betyder, at vægtgrænsen ligger mellem 2,5-3,2 kg.

Den har vildtfaktor, som betyder at den har bundfarve, mellemfarve og dækfarve. Bundfarven skal være kridhvid, mellemfarven skal være rustrød. Der skal være så meget farve i mellemfarven, så denne skinner igennem dækfarven, så denne får et rødligt skær. Ellers er der ikke nok farve i mellemfarven. Dækfarven skal være Sølvgrå. Så jævn som overhovedet mulig, uden mellering, som på Perle Egern. Rundt om øjnene skal den have en hvid øjenring på 4-5 mm, hvide kæbekanter og halens underside skal også være hvid. Bugfarven skal være stålblå underfarve med hvide spidser.

Da jeg startede med Lux, måtte jeg vælge, hvad jeg ville forbedre først. Jeg startede med bundfarven, men tænkte også på korpsformen, da den ikke var den bedste. De første Lux var meget spidst i forpartiet, derfor blev jeg nødt til at satse på dette punkt også. Idag er jeg kommet frem til en pels som jeg ikke finder bedre i de nærmeste lande. det sker næsten hvert år, at jeg har en eller to med 19,5 af 20 mulige point på farven.

Pelskvaliteten kan man kun avle sig til, da den ginetisk ikke kan forbedres på anden måde. Den er meget svær at gøre ret meget ved i starten, da det ikke er sansynlig, at den gode farve og den gode pels sidder på den samme kanin i starten. Det er noget som tager tid at gøre noget ved. Men med vedholdende arbejde, skal det nok lønne sig.

Kropsformen er noget svært noget. Der er sjælden at hvis både far og mor har 38 point i krop, at flere af ungerne også for det. Det kan lige så godt være to middelmådige forældre, som avler gode kropsforme. Man bliver nødt til at prøve sig frem. Jeg har været heldig at have en rimelig sikker avlshan, hvor jeg næsten kunne være sikker på, at hans afkom havde gode kroppe, hvis hunnens gener var af en god kvalitet. Sådan en han lever dog ikke evigt og de andre hanner skal også afprøves. Ellers får man problemer med indavl på et tidspunkt.

Typpen på Luxene er blevet forbedret meget de senere år. De første jeg havde, lagde sig flade ned på dommerbordet. Det var ikke noget kønt syn. Derfor var det vigtigt for mig at udvælge nogle avlsdyr, som ikke var alt for bange for mennesker. Samtidig begyndte jeg at have en radio gående i nogle timer i stalden hver dag. Det var ligesomom det hjalp. Dog er det stadig vigtigt at vælge alvsdyr efter temperament, da jeg stadig har problemer med nogle, som altid opholder sig bagerst i buret, når jeg er i stalden. Det er især slemt, hvis der er besøgende med derinde. Men efterhånden er der nogle som er gode til at præsentere sig. Men jeg øver også med dem, inden de skal på udstilling.

 

 

 

 

Tilbage